Ved siden af den lækre mad og gode stemning, skal der selvfølgelig også være underholdning til en konfirmation. Og underholdning til konfirmation findes der mange gode bud på. Meningen med underholdningen er at gøre festen mindeværdig samtidig med, at festens momentum holdes kørende fra start til slut. Det er dog vigtigt, at underholdningen ikke tager overhånd, da konfirmationsfesten risikerer at blive en stressende affære.
Underholdning til konfirmation – hvad skal det store indslag være?
Af underholdning til konfirmation er der som regel adskillige indslag af den ene og anden art. Her står forældrene naturligvis for det største af slagsen. Konfirmationsfestens største og primære indslag kan være mange ting, så spørgsmålet er, hvad vælger man?
Det er altid en god idé at forhøre sig ved festens hovedperson. Hvad synes konfirmanden kunne være sjovt? Skal det være et band eller DJ, der underholder festen fra start til slut eller skal det være en komiker, der kommer forbi med et 20 minutters stand-up show?
Det er sådan set kun budgettet, der sætter grænsen for hvad, der kan lade sig gøre. På eventzonen er der samlet en masse dygtige kunstnere fra forskellige genrer, som kan bookes netop til konfirmationsfesten. Var det eksempelvis noget med King Memphis, som regnes for Danmarks bedste Elvis-show?
Der er masser af muligheder, som også er til at betale, hvor de mindre kendte komikere og sangere er populære valg.
Idéer til de mindre indslag
Af underholdning til konfirmation er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan finde på i forhold til de mindre indslag, som primært kommer fra gæsterne. Underholdende sange med personlig tekst til konfirmanden er iblandt de mest traditionelle og populære indslag.
Ligeledes er taler også populære indslag, hvor det er vigtigt, at taleren er i stand til at kombinere seriøst indhold med det mere muntre og vittige, hvor det ikke gør noget, at konfirmanden bliver pinlig berørt.
Der findes også mange forskellige bordlege, hvor både voksne og børn kan være med, men det er selvfølgelig vigtigt, at legen er relevant i forhold til festens hovedperson.
Få et overblik over alle indslagene
Det er vigtigt, at festværten (konfirmanden og forældrene) er bekendt med samtlige indslag, eventuelle gæster har forberedt. På den måde er det nemmere at danne et overblik og dermed en konkret tidslinje. Det er altid lidt sjovere, når tingene forløber gnidningsfrit. Hvis indslagene skal holdes hemmeligt for konfirmanden, kan overblikket skabes ved at sende en mail ud til gæsterne med opfordringen, at de gerne lige må melde ud, hvis de har planlagt noget.
Når der er et helt klart overblik over, hvad der præcist skal ske i løbet af den store dag, kan det være en god idé at uddele denne tidslinje på papir til gæsterne, således de også ved, hvad der skal ske. Ofte er der gæster, som har lang hjemrejse foran sig, så det er en fin måde at vise hensyn og i øvrigt gøre arrangementet overskueligt i det hele taget.