I 1915 indførtes borgerlig konfirmation af Socialdemokratiet (senere ungdomsafdelingen DUI) med tanke på de unge, der ikke ønskede at blive kristent konfirmeret. Denne ceremoni var en verdslig højtidelighed med tale af en politiker eller en anden prominent person, og med musik og underholdning. DUI-LEG og VIRKE står stadig for afholdelse af Borgerlig konfirmation / Nonfirmation, det foregår både i København, Aalborg, Odense og Kolding – se mere på www.dui.dk.
Mange forældre fejrer dog stadig deres børns overgang fra barndom til ungdom under private former med en familiefest, en “nonfirmation”.
Humanistisk Konfirmation
Siden 2010 har det også været muligt at markere dette vigtige trin i et menneskes liv med en egentlig fælles ceremoni: Humanistisk Konfirmation. Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for adskillelsen af kirke og stat og som samtidig tilbyder befolkningen ikke-religiøse ceremonier ved de store livsovergange: fødsel, pubertet, familiedannelse og død. Humanistisk Samfund opfatter ikke sin konfirmation som en bekræftelse på den unges tilhørsforhold til kirken. Det er en højtidelighed, som udgør den festlige afslutning på det kursus, hvor de unge igennem etiske diskussioner om jordnære dilemmaer og forskellige andre aktiviteter er blevet styrkede. De har arbejdet med begreber som fællesskab, identitet og respekt som hjælp til deres forståelse af den verden, de lever i og hvor de konstant må forholde sig til utallige problemer. Undervisningen finder sted i løbet af to weekender i foråret i Aarhus, Odense, Ringsted og København og selve højtideligheden foregår i de samme byer i maj måned. Dér får de unge overrakt deres kursusbevis i en festlig ceremoni med taler, sange og musik.
Mange unge er i tvivl om deres livssyn, men bliver alligevel kirkeligt konfirmeret, fordi de gerne vil gøre det samme som deres venner og gerne vil være centrum i en fest. En humanistisk konfirmation kan være løsningen for de unge, der ikke ser sig selv som troende kristne, men gerne vil opleve glæden ved at lære noget sammen med ligesindede jævnaldrende, og bagefter fornøjelsen ved at deltage i en fest, der er sat sammen for at handle om dem og det ungdomsliv, der forestår.
Nogle af de tidligere års konfirmander har sat ord på deres oplevelser. F. eks skrev Katinka: “Før jeg hørte om Humanistisk Samfund havde jeg tænkt mig at gå til konfirmationsforberedelse i kirken – om ikke andet, så for at have en hyggelig tid med mine venner. Men da vi nærmede os tiden, hvor man skulle melde sig til, kom jeg mere og mere i tvivl.”
En anden humanistisk konfirmand, Francisca, sagde i sin tale ved den fælles ceremoni bl.a. “Hvad er det egentlig for noget, det dér humanistisk konfirmation? Hvad tror man så på? – Jeg tror på mennesket, jeg tror på båndene imellem dem, jeg tror på kærligheden og glæden ved at føle sig som en del af et fællesskab som vores, et fællesskab, hvor man føler sig hjemme. Jeg tror på ansvar, respekt, ligeværd og menneskerettigheder.”
Og Johannes udtrykte sig således: “På de weekender, vi er sammen, er der en god blanding af aktiviteter og mere almindelig undervisning. Det gode er, at man lærer om ting, som man ikke lærer om i skolen. Nogle af de emner, jeg synes har været virkelig gode, har været menneskerettigheder og etik. Det er også fedt, at man får et godt sammenhold med de andre konfirmander.”
Læs mere om humanistisk konfirmation på hjemmesiden: www.humanistisksamfund.dk/konfirmation